sender modtager

forside Radiouniversitetet

Oprindelige komponenter og opstillinger til AM radio mv.
Modstand og opladning: En spole virker som modstand og kondensatoren lukker strømmen igennem i stumper når den er opladet.

Bølgen og radio
Man har længe vidst at strøm skaber en elektromagnetisk bølge (H. C. Ørsted, 1820) der påvirker omgivelserne så det kan måles med magnet (elektromagnetisme) der svinger (f.eks. ophængt i snor) og det er nærliggende at forsøge at øge rækkevidden (sender) og dernæst at måle rækkevidden og styrken (modtager).
G. Marconi og mange andre eksperimenterede med radiobølgen og trådløs telegrafi og med P. Jensens arrangement af V. Poulsens trådløse buesenderkreds blev det til radiofoni.
Når strøm transformeres op og kortsluttes i gnistgabet opstår en gnist (princippet i lysbuelampen), der skaber en kortvarig bølge, der via en antenne kan sendes ud i luften. I Hertz' gnistsender er antennen en dipol anordning med et par store kobberplader. Hertz' modtager er en tråd med et gab, hvor en gnist så kan ses når der sendes. Tråden er passende forsynet med et håndtag. Det er jo et kortvarigt fænomen (induktion) og man må så slukke og tænde igen, så derfor indsættes en automatisk ringeklokke-kontakt, men der var jo en række mangler, så det er jo indlysende at omarrangere med en drejekondensator i strømkredsen (tværs over ringe-kontakten) Man havde også fundet ud af at oxider og krystaller af diverse metaller mv. kan ensrette bølgen så den kan måles og dermed havde man dioderadioen og ideen til først radiorøret, men især transistoren (krystal med strøm).



Efter at lyspæren var opfundet, var det indlysende at lave nogle tilsvarende pærer blot også med anode. Man vidste at opvarmet kviksølv sender elektroner til en kold anode (kviksølv-ensretter). En opvarmet katode (el. glødetråd ved katoden for at spare den) sender ligeledes også elektroner til en passende anbragt anode (evt. vandafkølet), og så var det jo oplagt at forsøge med et gitter her imellem. Gitteret forbindes så passende til radioopstillingen/kredsløbet.
Som erstatning og supplement for krystaldioden mv. havde man nu radiorøret og i 1948 kom så transistoren og dermed den integrerede kreds.
                   første rør 1889


          blykrystal
                            1 sek.= 9.192.631.770 svingninger i et Cæsium133 atom(ur).