Apoteket ca. år 1900
              De danske apoteker blev opbygget over stort set samme skema og med hensynet til en overordnet samfundsplanlægning.
                                 

 Et Apotek i provinsen: Grenaa Apotek herunder, officinet med syn ind i recepturet der har åbning ind til materialkamrene bagved th.

        
Officin og receptur er her set fra kontoret og bagved  findes vagtlokalet. Man kunne arbejde mere end 60 timer ugentligt til en løn af 1500 kr. om måneden.
Indgangsdøren til officinet er flankeret af søjler i granit og sandsten, der bærer altanen ovenover, hvor apotekeren  bor med familien. Der er port til gården, hvori der er opgang til apotekerens private beboelse og  nederst kontorer. De ansatte spiser med ved familiens bord, men derved mistede de deres valgret, så man betalte så for ydelsen, så havde man stadig foden under eget bord. Apotekeren var ofte imod alt dette nymodens halløj med ordnede forhold og loft over arbejdstiden. Medhjælperne krævede bl.a. 1 times pause efter nattevagten. Karnappens rum var beregnet til fruens blomster. En havehal i form af et peristyle og et springvand i gården fuldender det smukke byggeri. Fra altanen over karnappen var der vid udsigt over hav og land.

Der var indlagt gaslys (markeret med cirkel) og centralvarme.
              O er springvandet i gården.
Analyseværelset har stinkskab med aftræk til skorsten ligesom laboratoriet. Det har 2 destillationsapparater. Når der var forholdsvis meget laboratorium og analyse var det på grund af den uddannelse der blev gjort her samt efterprøvning af de indkøbte varekvaliteter. Der var også indtjening på spirituosa og her vin udover på tabletter, piller, dråber, miksturer og diverse kemikalier og veterinærmedicin for at drive hele gesjæften.
Tabletter fabrikeres i en tabletpresse i presserummet bag laboratoriet, hvor der er en tørreovn i forbindelse med en dampkedel, hvor de bagefter tørres. (Piller laves i materialkammeret ved, at de fugtige piller trilles mellem 2 brædder og tørres).
Giftkammer findes ved siden af.
 Forstuen har trappe op til flaskelageret
Materialkamre: Det store i midten er der, hvor der vejes op og påfyldes flasker. Der er håndvask. De 2 siderum (urter og veterinærmedicin) har ikke varme for netop at holde varerne kølige. Der går en trappe ned til kælderen, hvor der ofte fandtes forråd og fyr.
Kontor, arkiv og fortrappe med telefonrum.
Vagtværelse: Da der var døgnbetjening, var der et værelse med garderobe, hvor nattevagten kunne hvile. Recepturet er der hvor medicinen o.a. blandes efter lægens recept under en receptarius. Recepterne var ofte individuelle blandinger af fx urter og stoffer der blev leveret som pulver, piller og creme. Andet havde man på lager, lavet i større portioner, som zinksalve, lavet af zinkhvidt og fedtstof efter forskriften i farmakopeen.
Officinet er der hvor offentligheden henvender sig ved skranken, der er forsynet med 2 store gaslygter. 2 egetræsborde bagved har vægte til afvejning og der er skuffer til penge og genbrugspapir. Bagved er skuffer med de nyeste medikamenter, urter, rødder, krydderier, kemikalier som blegevand og karbolsyre, flydende mediciner som dråber og tinkturer,  forbindsstoffer oma.  Der er stødekammer i baghaven og autoriseret blækfremstilling i kælderen, hvor der også er vinkælder og kammer til brandbare  væsker, som æter, stenkulsnafta, og benzin.

           Apoteket i kolonierne
Selv i kolonierne havde man øje for de nye bevægelser blandt arbejderne og derfor måske også hos apoteksmedhjælperne.    Valkyriens togt   del2

På hylderne er øverst anbragt apotekerkrukker og nederst standflasker med ting som eddikesur lerjord, skedevand, bomolie, blegevand, pimpinelle- og hoffmansdråber, kloroform,  pletvand, radervand, engelsk salt osv. I kolonierne var tilsvarende, autoriserede apoteker. Vi ser her også de ansatte hvoraf flere er sorte danskere med farmaceutuddannelse. Bemærk tidens skægmode med store cykelstyroverskæg. Det er jo nok de vigtigste ansatte der er kommet med på billederne udover apotekeren selv.
Vi kan se at der nok også sælges slik som måske kandis, engelsk lakrids eller syrlige drops og bolcher og her er tillige egen romproduktion udover fremstilling og salg af mineralvand og is. Man kunne lave egen lokal bitterdram og den var jo nok sundere, når den nu sådan kom fra apoteket, især hvis det hed sig i folkemunde, at den kunne helbrede alskens skavanker. Man lavede selv hostesaft af alkohol, stokroserødder, rabarberrødder, hampeharpiks, lakrids, salmiak og med måske et stænk opiumtinktur og lidt æter tilsat for at sætte virkningen op.
Man havde ting som: Kinin, salicylsyre, atropin, hyoscyamin, skopolamin, morfin, heroin og kokain selvfølgeligt efter lægens recept. Man havde giftstoffer som formalin, arsenik og stryknin fx. til rottekrudt og tonika, en styrkende drik. Der var kresol og almindeligt brugte ting som fransk terpentin, og kamfer.

En kraftig droge med mange egenskaber:

Det uskyldigt udseende bær, Dyvekes kirsebær
Bærrets indbydende udseende har ført til forgiftninger gennem tiden, men måske også til trolddomsanvendelse og giftmord. Indholdet af stoffet atropin fører efter indtagelsen af få bær til voldsomme hallucinationer og senere til lammelser, der så kan medføre døden. Alkaloidet er overordentlig virkningsfuldt og bruges stadig udbredt i medicinen. Det modvirker fx. acetylkolins virkning, hvorfor det udleveres til soldater, der er i fare for at blive udsat for kemisk krigsførelse med nervegasser. De kan så indsprøjte stoffet, hvis de mærker symptomerne på forgiftningen, der er små pupiller, sitren, stramning for brystet osv. Det bruges af øjenlægen sammen med kokain ved undersøgelsen af øjet, af psykiateren mod bivirkninger af psykofarmaka oma. Da man tidligere havde færre medicinske stoffer med stærk virkning, har det nok været ret almindeligt at anvende galnebær ved slem galdesten, mavekramper, mavesår mv.
I historien fortælles at Dyveke blev myrdet med forgiftede kirsebær, af den adelige høvedsmand på Københavns slot, Torben Oxe, fordi hun afviste hans tilnærmelser. Det kunne være et forslag, at det er sket med de kirsebærlignende belladonnabær, der var kendt for at kunne fremme skønheden, men måske også at forårsage en paralyseren af den udvalgte mø, således at akten lettere lod sig gennemføre uden modstand. Tænkeligt er det vel at han har ladet hende bringe en kurv med såkaldte kirsebær med disse tanker i hu, men at Dyveke er gået for grundigt til bærrene og har pådraget sig en overdosis med voldsomme hallucinationer og de velkendte senere fatale følger. Det har til gengæld været ret indlysende hvad der er sket. De gode bønder fra Solbjerg der satte domstolen, har nok hørt om heksenes troldbær og har så ikke været i tvivl om skyldsspørgsmålet efter vidneafhøringen. Det var en oplysningstid og fakta talte for sig selv. Det var kirsebærrene og ikke almindelig sygdom, der havde forårsaget døden. Der har objektivt set desuden være tydelig rødfarvning af huden, vandladningsbesvær, mundtørhed mv. som supplerende og tydelige symptomer på en forgiftning. Den anklagedes stilling har været dårlig og i dommen hed det da også: Ikke os, men dine gerninger har dømt dig. Han blev halshugget på Kultorvet, men adelens hævn fulgte: Den lovformelige konge Chr. II blev fjernet ved et statskup, og en tysk onkel indsat på tronen, og det selvom han faktisk ikke engang beherskede det danske sprog og at Danmark dermed blev overtaget af en tysk slægt. Man kan ikke udelukke at Hr. Torbens planer var en del af et større fordækt spil, som adelen og kirken arbejde på. Måske blev det indbydende bær brugt til at overtage Danmark med. Et par år efter mordet på elskerinden døde begge kongens sunde tvillinger på slottet i sommeren, hvilket jo også har været ret påfaldende.


Andre stoffer fra natskygger som bulmeurt og pigæble er skopolamin og hyoskyamin. Det første har været anvendt som sandhedsserum og anvendes i dag som et fortrinligt søsygemiddel, med ringe bivirkninger. Man laver plastre med stoffet i og får en hurtig, meget langvarig og effektiv virkning når stoffet optages gennem huden. Prisen er dog ret høj og det er apotekets fortjeneste formentlig også. Mod astma har man traditionelt kunnet købe stramonium-cigaretter, der er lavet af bladene af pigæble og virker ved, at røgen med atropin mv. indvirker på lungerne og forbedrer vejrtrækningen.

 sygdomme