kalkmalerierne

Helleristningernes 2 solkæmper
brugt som djævle på kirkernes kalkmalerier.
af Jannik Vemmer 2.april 2009

De to kæmper repræsenterer den dobbelte sol. Naturjætten med køllen og grydejætten med spyddet som attribut.
Scandinavian bronce age rock carving motives in renaisance church lime paintings.

Kalkmalerierne i kirkerne indsætter traditionen med frugtbarhedsritualet, som repræsenterende den onde selv og kirkebillederne fortæller, at den nye religion påstår at opveje soljætternes styre med den frygtelige skæbne i (helvedes) gryden. Men også -at hvis man ikke omvender sig, men fortsætter med at dyrke bronzealder-riten, ender man selv i den store, sorte gryde. I Tuse kirke ses de to kæmper netop ved den ene vægtskål, gryden vægt modsat frelse(re)ns. På helleristningen ses oddens jætte, der angiver jævndøgnet på årets cirkel, der også er solen. Måske er det vinterkæmpen der går bort mod venstre, indtil han igen tager kampen op efter sommersolhverv, hvor øksekampen, der vises på Fossum skibet og mange andre steder udkæmpes i ugevis.
Her er det forårsriten med dødsløbet der beskrives. Offeret er den som odden peger på og man følger først efter kæmpen der leder igennem årstiderne. Bagefter er han bagefter dem med sin kølle (viser andre ristninger fx. fra østfold i Norge). Den der kommer aller sidst ender i gryden, Gryden ses nedenunder hullet der ses i årstidsskibet med de to, manden og vinterjætten med stort dyrenæb. Der ses den døde, bagbundne tv. (et standart ikon for den ofrede og ses mange steder bl.a. Kivik-"graven"). På kalkmaleriet yderst tv. ses de to kæmper som djævlene, grydejætten med den mærkelige krog og husdyrhorn, mens naturjætten blæser i et snoet horn. Nedenunder er det også naturkæmpen der kører trillebøren til helvede. Der ses stjerner men med nogle mærkelige dekorationsstjerner indimellem, der ligner dansen om gryden, som symbol på himmel og helvede.
Nedenunder ses igen den hornede satan med dyreører og hale, der slæber de fordømte til helvedesgryden, som ses ved siden af, med tyrekæmpen nedenunder. Læg mærke til at der i gryden er 8 mennesker, nemlig deltagerne i forårsritualets løb. Tyrekæmpen, er grydekæmpen, som hornene viser med deres grydeform, modsat naturens kæmpe der typisk har hjortehorn, spidse ører og fremtrædende naturkendetegn. Det ses tydeligt i fx. Tuse og Vinderslev kirker. På helleristningen viser både dyr og mennesker avlstids-attitude, den rejste fallos.

Her ses kæmperne i mange fremstillinger men forbavsende overensstemmende i symbolikken, der oprindeligt findes i helleristningerne. I Gundslev kirke ses den ofrede, døde mand og vinterjætten med attribut, køllen, han svinger over den glade hob. Man ser over jætten, dødens engel.
I Hyllested følges de to sataner ad. Mens grydejætten ser på indfanges folk (krogen eller sleven ses også). Nederst hjælpes de ad med at putte folk i gryden med dobbeltsol blenderen over. Naturjætten rører gryden, mens grydekæmpen ser opstemt til. Yderst th. ses de to igen i Vrå, hvor selv Børglumbispen fanges af naturkæmpen med kølle (og flere grinende ansigter), mens grydejætten (her som haltefanden) trutter i luren, mens han holder en lille mand i benet og kaster ham i gryden (helvedet), ligesom på Gundestrupgryden. Nederst tv ses den mærkelige rive som anvendes ved riten og som er relateret til krogen, et redskab i forårsriten med gennemførelsen af årstidsløbet. Et forslag er at det er en solpositionsmålerkæp, men den har symbolsk fire pinde (og en spids) som løbsholdene, der skal holde "flaget" højt under løbet hvor de skal løbe som havde de fanden i hælene. Grydekæmpens offer har tabt hovedet og foden. Ved grydens helvede i midten ses kløerne fremtrædende th. altså grydejættens attribut. Yderst th. ses de to jætter, der viser kløer ved helvedes-gryden i Vinderslev kirke. Tv. herfor ses en stige og et omvendt s (WE), samt englevinger og kors (RO). Stigen findes også på stenen, der er indmuret i Maribo Domkirke, der fører den til et stort hul i stenen, formentlig anvendt til at fastslå solens position ved jævndøgn. RO og WE er dermed attributter for de to kæmper, krogen for grydekæmpen og korset for vinterkæmpen. Herfra måske ord som GRO og VÆKST?

Manden herover mangler foden og hovedet. De to (skål)tegn er dobbeltsolen, sommer og vinter og flere ses evt. på benet. Måske var der både forårs- og efterårsrite eller der blev løbet for de 3 store årstider, igennem grydens symbol, hvor de kunne saxes. Det er sikkert at benbruddet fx. den manglende fod er en del af riten såvel som blodsofret, måske som kød og blod. Her er det selvfølgelig jesu legeme. Vi er i latinens tid og derfor har billederne haft større vægt under messer mv. end man måske er tilbøjelig til at tro. De har bidraget til hele sceneriet i den nye kult om kristus, ligesom måske helleristningerne gjorde under deres tids højtideligheder. Bemærk grydedansens piktogram med de 4 deltagere omkring cirklen (gryden) i midten (mrk. Grydekæmpen nederst tv.). For uindviede en ubetydelig dekoration, men for bonden klart og tydeligt symbolet på årstidsdansen om gryden med frugtsommeliggørelsesriten af ageren.

De 3 store årstider som dyret

En del af djævelskaben er også hyldningen af de tre store vækstårstider, der ses herunder tv.. Foråret har krognæse og det 3 hovede uhyre har henholdsvis 3 og 4 kløer på hvert ben, som kæmpernes. Hele den onde tradition er samlet i dyret. Th. ses grydekæmpen i naturalistisk stil med krogen under palmerne og nedenunder hjulet med 8 inddelinger for årstiderne (og deres midte, kaldet midtskibs-). Helvedet nås også gennem dødsstraffen, der vises med galge, hjul og stejle mv. Bukken nederst med horn er anbragt over en bue i kirken. Hornene symboliserer grydekæmpen og (vædderens) frugtbarhed. De små dyr har været vigtige. Når vi har julebukken lavet af strå fremme til jul er det nok også hedenskaben der består endnu pga. traditionens styrke overfor kristenmissionen. Hvem kan forklare, hvorfor vi i nutidens overflodssamfund gir julegaver? Nu produceret og emballeret for milliarder, for mest at ende som affald. Næh det er bare en tradition, som vi ikke vil af med vel? Og hvem ved, måske får vi lidt aflad på den konto...

Helleristningen herunder viser ankeret RO (vinteren fra de 3 årstiders fest), og båden starter med jævndøgn ved stævnen og planten viser væksttidsfest. Den døde ses herefter så vinterkæmpen og grydekæmpen, der begge deles om gryden. Grydekæmpen har grydehovede, od og saxeklo. Skåltegnet er anbragt ved menneskets avl, men det er endnu ikke helt klart hvorfor der er 2 uger til slut og ikke 1 som forventeligt, nemlig naturmenneskets festuge. Ellers ses igen kæmperne som de 2 djævle. Tv. ses nederst vinterjætten, der fanger ofrene og siddende bundet på gryden er det grydekæmpen. Grydekæmpen ses også med flagermusevinger og vinterfanden kigger frem i deres dobbeltudgave. Rafael med øksen er faktisk grydekæmpens arvtager og han står da også med en skål blod (altervin) og kæmpeøksen. Nu er han imidlertid blevet en del af den nye kristne religion med himmerigets engle og ikke de hedenske. Hans klæde er rødt som grydekæmpens farve. Naturkæmpen er ofte sort og med hale.

På samme måde er dobbeltsolens kæmper (tvillingerne på himlen) blevet til julemanden (vinter-) og Sct. Jørgen (gryde-) der vinder over slangen og vinteren.
De 2 sole, der med livskraften giver afgrøden og væksten, kredser om verden, den kolde i vinteren og den varme om sommeren. Ved årets start er gryden tom dvs. materien mangler indtil gryden fyldes med reagenserne, blod osv. der vel samles i fadet, symbolet på solen. Ofret hældes i gryden hvor dansen om den blender suppen, så den kan spredes ud over agrene (herover) som vækstfremmer.

Grydekæmpen befrugter jorden.
Kløernes antal fortæller sin egen historie (4+5).
I Sct. Olufs kirke nær Simrishamn findes en træfigur af Sct. Oluf med øksen ovenpå dragen. Det fortælles i traditionen at barnløshed kan kureres ved at gnide den ufrugtbare kvinde med øksen (E. Kjersgaard).
I Vrå kirke i Vendsyssel ses en fusioneret kæmpe som djævel med både en hov på det ene ben og kløer på det andet. Han har ansigter på knæ, bagdel og mave, ligesom vi også ser engelen her.
I Århus domkirke ses en helvedesscene, der synes også at indeholde de hedenske ikoner. De kristne helgener optager kæmpernes magi og overtager deres rolle som hjælpere mod sygdom og nød.

Til venstre sten (Maribo domkirke) med korsfæstet Jesus og jævndøgns-swastika og stige (passionsymbol) med 13 trin (uger) mellem nederste trin og hullet til solpositionsbestemmelsen, der også viser solhverv ifølge inskriptionen over stigen. Tankegangen bag den kristne sten er den samme som for skibene og evt. Østre Vellingestenen (der jo også blev hensat ved en kirke). Der er også jævndøgnsswastika (forårsdansen for frugtbarheden og blodsofret) og hul til solpositionsbestemmelse blev optaget i den nye kristne forståelse. Stigen var oprindeligt en hedensk tidsmåler med solhul til positionsbestemmelse af solen og dermed tiden på året. Krog (S=WE) og dobbeltøksen ses (T), dvs. forår og sommer, ligesom skåltegn ses til optælling, den dobbelte sol med prik i ses ligesom krogen mv. Bonden brugte indimellem de simple primstave med indsnit til kalenderføringen. Gud hjælper den der hjælper sig selv, selvom man må ty til lidt hedenske regnetraditioner for at dyrke ageren, har de nok tænkt.

Den sorte gryde med slev findes i Tuse kirke (herover, i midten).
Den svenske kirkedør (fra Tagosa) viser grydekæmpen, der har fanget en der gøres til engelen th. Sol-"riven" ses og håret viser 8 (dansens deltagere og ugerne omkring jævndøgn med 2 årstidskæmper tilstede samtidig). Ofret ser ligeså afklaret ud som Tollundmanden. På døren her genfødes offeret med vinger ligesom på Gundestrupkarrets offerscene.
I Nørre Herløv kirke, Nordsjælland findes et redskab med blot 2 tænder, næsten tilsvarende redskabet fra kirkedøren herover. På kalkmaleriet fanger en djævel en nøgen kvinde med "kammen".
I Keldby Kirke på Møn finder vi jævndøgnsriven med 3 tværpinde og gryden med ild under og en der passer den. Der findes her også (dekorations) stjerner visende grydedansen (her 4 radiære trekanter om en cirkel) og 7 prikker omkring en 8ende, men det sidste er ikke generelt. I borten/kanten ses de 3 store årstiders streger, der kalendermæssigt også er relateret til koens velsignelse for bonden. Verden er rammet ind af køerne og årstiderne med præsten som hyrden.

Der findes et pergament på Nationalmuseet med en kalender, der kan belyse kalenderaspekterne (omkring 1400 tallet) endnu mere, da den fungerer på samme måde som helleristningernes kalender, men bygger på enkeltdagene, så vi kan se jævndøgnsriven og grydedanssymbolet (4-korset) fra midt i marts, herren og dronningen i slutningen. Et billede af gryden ses 4 dage inde i april, så en mand i midt 2. uge, så jorden i 3. uge med skoene som vi kender fra helleristningerne, så dyrene i månedens slut. Menneskernes avl (mand + kvinde) er i starten af maj og med (RO) kors et par dage senere og og riven igen (med grydekæmpen) ligesom i marts. Der er altså en overlapning i denne rivens periode centreret om tornens uge (med mand), hvor vinter skifter til sommer. Der findes en tilsvarende rivemand ved hellig 3 årstider i januars slutning. Der er her angivet både den kristne hellig 3 konger (der ses angivet 3 kroner) og den hedenske kælvningstermin senere ved De 3 Store (årstider) og ankerets tid (24.jan)