Denne side indleder serien om bronzealderens helleristninger.  Redigeret og forfattet af Jannik Vemmer
I de liguriske alper åbnede man i 1950 adgang til en hule (GROTTA DELLA RASURA, heksens hule) med sprængstof. Hulen rummede knoglerester af hulebjørn (Ursus spelaeus) og så menneskespor (herunder, tv.). Menneskesporene er i sin tid afsat i det bløde mudder og er siden hærdet. Mennesker har undersøgt hulen medbringende fakler, som de har stukket  ned i gulvet og som så er brændt ud og har efterladt sorte pletter. Bemærkelsesværdigt er børnehåndaftryk og at hulebesøget af stenaldermanden er langt senere end først antaget. Hulen findes ved byen Toirano ved Genuakysten (Italien).
               fodspor tordensten
(men of the upper Palaeolithic Age 12,340 years ago)                       Søpindsvinet har været tillagt magi fx. at beskytte mod ildløs og lyn

                                                                                Lyd/indslag mp3   istid og sten

Isen forsvinder:                                                                  ancylus-(ferskvands)søen og isen
                                                                                  

                                                                                    nederst   ca.  8500 fvt.

I årtusinder jager og især samler stenaldermanden sin føde. Dette er naturens fusion med menneskets kraft. Mennesket mod naturen. Man laver køller og spyd, pile og buer. Mennesket underlægger sig naturen ved at skaffe styrke fra naturens kræfter gennem træ, sten og hjortetakker. Gennem arbejdet kultiveres naturens kræfter og man ser at alt hænger sammen i et (Øko-) kredsløb, af vinter kommer sommer, igen og igen. Her opstår måske tanken om at holde rede på (års)tiderne, dyrenes træk, oplagring, rejse med renerne eller mod syd til varmere steder med familie eller ihverfald uden fjentlig befolkning. Man stifter bekendtskab med tamoksen og agerdyrkningsmetoden og næste år vender man tilbage til det dejlige område her hos os, rydder agerland og skaffer forsyninger, der hjælper igennem den kolde lange vinter som vi har. Derfor får øksen en fremtrædende plads i myten: Vi skabtes og voksede frem, da kæmpens økse hævedes og kultiverede jorden. Den (dvs. kraften) falder i vinteren, men genrejses ved forårsjævndøgn for at kulminere ved sommersolhverv. Her kæmper de 2 jætter så med deres 2 økser.

Agrarsamfundet kommer til: Den første kalender vi kender der viser avlstiden er ridset ind i en okseknogle. De karakteristiske zigzag linier ses også ofte på offergryderne og i forbindelse med graviditeten, således at de betyder bølgerne (bevægelse), der skaber væksten og kraften til jord og sol. I gryden eller livmoderen skabes disse livsbølger. Det er altså en agrarkalender og vi genfinder den i interessant nok også helleristningernes avlstidskalendere, der er det overvejende hyppigste motiv i helleristningerne. Dette viser forårsritens altovervejende betydning for stenalderbonden men også senere. Knoglen starter efter jævndøgn og viser ugerne derefter indtil avlstiden er slut i maj måned. Der skal ofres efter et fastlagt mønster og det er kalenderens formål, fordi det er vigtigt for avlen.
                                             Maglemosetid Kalender med 7 dages uge
 In Maglemosian period these five figures were scratched into an aurochs bone from Ryemarksgård, Denmark. Calender for springtime showing weeks in same pattern as the rockcarvings in Scandinavia, showed by ships with weekmen rowing the ship.
Bemærk at det runde knogleled er at forstå som forårsjævndøgnssolen og herudaf springer årets uger ud fra som angivet. Først laves bevægelse i 3 uger for at vække undergrundens kræfter til live, man løber årsløb for vækstens genfødsel, jordens kraft osv. Al legeme, lem og ånd skal vækkes. Den første mand fra højre indeholder juletræet som forbindes til såugen i helleristningsskibene. Så følger 3 figurer med gravide maver og krydsskravering, der betyder fordoblingen af væksterne (avl og formering) gennem bevægelsernes sammenstød. (Det kan vi vel kun give dem ret i!). Til sidst tv. finder vi naturens uge, hvor jordkæmpen hyldes af mand og sol for med ånden at give jorden kraft ud fra solens styrke. Ved jævndøgn er det omvendt jorden der hylder solen med legemet, der hænges. Han har også juletræet (dvs. jordvæksten) indeholdt i sig, således at avlstiden starter og slutter med vækstjuletræet.

Ritualet med årsløb i tornens tid kan have ældgamle rødder da det kan have oprindelse i udvælgelsesritualet for krigerne, måske gennemført for at opnå rang. Deraf kan også vigtigheden af skibet (altså årstiden) i helleristningerne forstås, som dels midlet til transport og handel, men især også som krigsflåde til angreb og forsvar mod indtrængere. Urokseknoglen er transportabel kalender løbende fra forårsjævndøgn efter nøjagtigt samme mønster som helleristningernes avlstidsskibe. Denne er let at have i lommen og viser smukke kalenderbilleder af formeringens mysterium: Når natur parres med kultur gennem bevægelsen bliver 1 til 2 fold af alt. Fra Veksø mose har man en takøkse med en kvinde og en mand med erigeret lem. Ligesom på knoglen findes helleristningernes (forårs)kalender også i form af mænd og/eller  kvinder på række, men knoglen er jo 10 000 år gamle. På Sjælland hvor knoglen er fra uddøde uroksen tidligt. Det er derfor uhyre interessant at finde dette tydelige sammenfald med også vor nutidskalender, men det er svært at se at det skulle være tilfældigt med et sådant sammenfald, der jo understøttes af symbolikken der i detaljer findes i helleristningerne og på offergryderne.

I Australiens aborigin billeder fra Arnhemland og Bradshaw finder vi morsomt nok kravet om riten der sikrer næste års vækst og kæmperne, der ved jordens skabelse kom op af jorden og nu driver værket. Ved hjælp af en snor kan de rejse med lynhast og de er store og farlige i forhold til mennesket og dyrene der ses i billederne, der hvert år skal opmales for at sikre naturens fremgang og forhindre tørke og nød.
Australiens jæger og samlersamfund har skabt samme forståelse for verdens indretning som vi fortælles i ristningerne fra Skandinavien og ligesom ristningerne i Norge viser rensdyr der er gennemlyst som et röntgenbillede findes hos aboriginerne sådanne kænguruer. mere her- fortsæt til stenalderen.

                                                                                   Lyd/indslag mp3   australoiderne