Siden er stadig under udarbejdning, men her er nogle foreløbige noter. Selve det nøjagtige ritual er stadig en gåde, men noget kan vi læse og sætte ind i puslespillet. Noget er stadig teori andet mere efterviseligt, som nu Sorthat, der ikke er så indlysende som andre fx. kalenderskibene umiddelbart herunder og selv her kan det jo være lidt svært at være sikker på tolkningen nøjagtigt indtil det nærmere studie.

                                                                                        forårskalenderen                             den døde mand i foråret (Østfold)           forårskalenderen 
4 bagbundne indfanget af (dobbelt)-solvognen
Ritualets hyldest med begge arme hævet for solen og 8 ånder
                                                                                                            
De 2 løbsrunder her fra Norge. Over solkorset i midten ses den mærkelige jævndøgs "kam" ofret fanges med. Der læses altid fra venstre og nedad.
Øverst: Ritualet fortsætter med de første 4 uger i foråret, så der er 6 tilbage inden solhverv. Der ses evt. en omvendt tom gryde ved jævndøgn. Dyrene, jævndøgnet og jorden/gården hyldes med mærkeuger på bådens side og ved siden af ses skibsgryde der gir kalvene, der ses 1 kalv. 2 bliver til 3 ved parringen, når man venter et (stort) skibs tid.
Årstidsløbet består af 2 hold. 1 skal tages af "kammen", der er vist med 2 tænder, måske solvinkel?
Først forklares: Soltegnet hæves op på kommando af officeren, der leder 4  af de 8 fra efterårsskib til forårsskibet mens de andre 4 anbringes i vinterens rum, hvor de danser med ryggen til uden at kunne se 1. runde med sværdhugget. De ledes til sommerens el efteråretsrum hvorfra de skal igennem grydens hul til efterårets og slagtetidens skib. Den sidste udtages. Næste hold tages til sommerskibet og løber deres runde. Sidste udtages og sammenbindes med taberen fra 1. hold og  danser med de næstsidste. Dansen/løbet ledes af "kæmpen" først forrest så bagest. Et hul i gulvet?

Der er faktisk angivet antallet 5 i lille båd og på et ovenstående dansebillede er 5  ved 2 gryder (Mrk.+degnen?) og på et andet er 1 dobbeltgænger eller bundet til gudinden. Det er måske offeret ved sin egen gryde, der må danse for eller der danses kæde om begge i ottetal eller? Det er nok ikke opklaret helt hvordan det nøjagtigt foregår men vi er jo et langt skridt, og nye fund og større undersøgelser vil givet hjælpe os ved sammenligningen.
En ofres til jordens grojætte efter måneds dansen med officeren (troldmanden/kæmpen) i hulen under skibet dvs. i gryden på stolen.
Startskibet nederst tv. har de 3 årstiders mærke i stævnen og i båd nedenunder sidder en (udenfor) med saxen klar. Nederst månederne i zig-zag som ved graviditetskalenderen

Jætten leder den ene til gryden, der binder året sammen igen så rækken af skibe kan sejle videre med forår, sommer osv. Der er 2 ugers fangst før ritualet og avlen.
Det er interessant at man har fundet moselig med afhugget fod og helede skinnebensbrud.

Noter om moseligene. Ofrene: Moselig eller moseskeletter fra bronzealderen i Danmark er ret almindelige, men antallet af sikkert daterede fund er derimod fåtallige og mange er givetvis gået tabt for eftertiden under krigenes tørvegravninger.

Der er en række ting der passer godt ind i helleristningernes forskrifter: De mange benbrud og benets del af myten om tvillingerne, der er altid hængning eller halssnit og snoren er jo et tidssymbol  ligesom spiralen (og til tidsrejse hos aboriginerne) , det sidste måltid 12-24 timer før døden med rituelt sæd for natur og ager som indhold i vælling, men ikke nævneværdigt kød eller fisk selvom husdyrenes avl fra forrige sommer og efteråret som svin, får og ged ville være store nok til føde. I sagens natur er det de nye fødsler der prises og påskelam er jo en slags extra barselsuge 2 måneder efter oksens og menneskets som helleristningerne tydeligt fortæller. Mytens princip er også at sæden skal genfødes som nyt korn og naturfrø og for at sikre det lader man manden spise frø, inden han bliver sået i mosen med sit indhold af den rituelle sæd. I ristningerne er forårsjævndøgnet tydeligt som tidspunkt for en sådan behandling som moseligene har fået og det er min vurdering at forårsjævndøgnet kan være tilstrækkeligt til at bevare en del moselig især ved indhold af garvesyre i søvandet, mens dem der blev begravet på anden måde højest har kunne ende som skeletter evt. i en gammel jættestue. Der er mange diskussioner her at tage før vi kender ritualet nøjagtigt, ja der kan endog være flere måske lignende eller især afvigende riter på andre tider som solhverv sommer og vinter eller efterårsjævndøgn, men med mindre plads i ristningerne statistisk og relateret mytologiens kalender. Frø om foråret ved vi nu, men vi kender ikke lig med sæsonprægede ting som bær, frugt og rødder fra sommeren, kød om efteråret og fisk om vinteren som rite endnu, men måske har man alligevel haft riter, som vi bare ikke kan påvise endnu men der er en lang række andre ting vi omvendt kan lære fra ligene efter at de moderne videnskabelige undersøgelser af moseligene er gjort således at vi nu lettere kan forstås ristningernes fortælling og kan se at man faktisk gennemførte den beskrevne rite og ikke lod det mytiske blive ved ristninger men praktiserede rituel genopførelse af symbolikken efter stringent matematik. Det var ikke altid at ofrene var forhutlede trælle eller utro kvinder, snarere tværtimod. I en ristning er 2 af deltagerne i riten bundet sammen og man har jo et kendt moseligpar fra Holland med 2 mænd sammen ligesom Nordvesteuropa byder på andre lignende lig. Man må også medtage at ritens praksis eller iscenesættelse kan have ændret sig over tid eller haft lokalt tilsnit og at moseligene er fra en post bronzealderepoke og derfor senere end helleristningerne. Men omvendt er opdelingen i bronze- eller jernalder stadigvæk bare vores anskuelse af systematiske hensyn og ikke inddragende ristningskunsten som fundament for epokens beskrivelse. Det er vel meget naturligt for vores tid at være materialistiske og tale om jernalder, guldalder, bronzealder osv., men omvendt var det naturligt for bronzealderbonden, at anskue jævndøgnsmandens (dvs. ofrets) mad i riten som åndelige frø og lade matematikken som var fundamentet for agerbruget være relateret sjælens sfære og for at kunne gøde fremtiden gennem ritens stringente kalenderpraxis.

Tollundmanden, midtjylland viser tegn på ophængning frit i luften (og ikke strangulering) En flettet snor findes om hans hals. Han har opsvulmet tunge, er velsoigneret, kortklippet og glatraget. Han blev fundet sammenbøjet (hvilket må være sket inden 5-6 timer efter døden pga. dødsstivheden). Han har ar under foden, men har brugt sko. Ved nedlæggelsen i mosen må temperaturen have været under ca. 5 grader C idet fx. hjernen ikke ses nedbrudt ligesom øjeæbler og øregange også er i god stand. Disse dele vil som de første dele nedbrydes ved varmere temperatur.

Borremosemanden kan være stranguleret med rebet, men muligvis var dødsårsagen dog et kraftigt slag i baghovedet, som er knust. Højre lårben var brækket et stykke over knæet, så der er tydelige lighedspunkter med den vold, Grauballemanden har været udsat for. Kulstof-14 datering af denne mand angiver dødstidspunktet til år 840 +/-80 fvt., hvilket vil sige midten/slutningen af den yngre bronzealder. Han er altså lagt i mosen før Tollundmanden, der er omkring 500 år yngre.
En anden Borremosemand: Sammen med grenstykkerne lå den øverste halvdel af en overarm og den øverste del af et spoleben fra et spædbarn.
Kvinden i Borremosen havde tilsyneladende også fået en voldsom død. Blandt andet har et slag i hovedet forfra fuldstændigt knust underansigt, hage og kinder. Hovedbunden med håret var revet af og det meste af det lå ovenfor eller i forlængelse af hovedets rester. Et større stykke af hovedhuden med hår lå op mod halsen og den højre hånd.

Frederiksdalmandens højre ben har skader. På højre skinneben iagttoges et benbrud, lagt ved en Callus knude (tæt over støvlekaftet). stoffet er fra ca. år 1045 -1145 (kulstof14)  Det må tolkes som et ophelet brud ved støvlekanten, hvilket stemmer med ristningerne af benbruddet i form af et hug over benet som offer. Her er vi jo i den senere tid så det er et tegn på den langvarige praksis. For nyligt læste jeg og en jættestueudgravning der blotlagde et ko-skelet, der manglede et bagben, men kulstof14 prøver hensatte dens oprindelse til 1800 tallet så det ku tænkes at omend man ikke ofrede mennesker der så kunne det tænkes at en ko stadig måtte lade livet ved højen med benet som vigtigt element i riten. Kunne man blot finde historiske beretninger om riten her ville det formentlig hjælpe til afdækningen af oldtidsriten, men i sagens natur har det nok ikke været ritualer man inddragede præsten i, tværtimod, hvorfor vi ikke har denne kilde. Haltefanden

Grauballemanden ved sin død var omkring 30 år gammel. Dødsårsagen er formodentlig den dybe snitlæsion, der ses højt oppe på halsen. Fra øre til øre.
Han havde begyndende ledegigt og tandrodsbetændelse. På venstre tibia,  hvor der i 1952 blev observeret brud, ses forsat en knogledefekt (samt evt. lårbenet).  Kort før sin død har han spist et stort måltid; en grød eller suppe bestående af korn og frø fra 66 urter og græsser. Herefter er han blevet henrettet og lagt nøgen i en tørvegrav i mosen, hvorefter vandet hurtigt har omsluttet liget. Han  har mistet flere tænder gennem livet, herunder en fortand i underkæben, der formentlig er tabt pga. et traume. Der har været en meget kraftig nedslidning af tænderne pga. grov kost. Tænder: På dødstidspunktet var der kraftig rodbetændelse med osteomyelit posteriort i v.s. af maksillen. Kulstof 14-dateringer viste, at det skete omkring år 290 før Kristi fødsel. Der er tegn på svære vækstforstyrrelser omkring 2-3-års-alderen og dermed antydes voldsom underernæring eller alvorlig sygdom (oplysninger fra obduktionsrapporten)
Kølleslaget på højre isseben er evt. afvist ved obduktionen nyligt.

Hjortespringkoppel: Moseligene af en 35- og en 18-årig mand. Slidspor på lårknogle og i hofteskålen viser, at den ældre mand havde et handicap som følge af en voldsomt forårsaget skade på lårbenshalsen.

Manden fra Madesø var død omkring år 1800 f. Kr. Kraniet stammer således fra den ældste del af bronzealderen.
Stenstrupmanden fra Stenstrup ved Højby, Midtsjælland er ligeledes C-14 dateret til tiden omkring år 1800 f.Kr. og er således samtidig med Madesømanden. det et af de bedst undersøgte fund og stammer  hvor der i 1941 blev udgravet et næsten helt skelet af en mand med et reb om halsen og læsioner i hovedet.

Røde Mose ved Hokkerup. I 1874 (1875?) fandtes et moselig, hvoraf beskadigede dele af ben og fod og den nederste del af kroppen blev indsendt til museet i Kiel sammen med noget hår (fra kreatur?); liget skal have haft en bastsnor om halsen. I 1891/92 fandtes et skelet 2-3m dybt i mosen; også det havde en snor om halsen.

Ellingepigen fundet med snor om halsen nær Tollundmanden

Yde-pigen fra Holland

Tacitus beretter følgende: ”Af guder dyrker de især Merkurius (dvs. grydekæmpen), som de på fastsatte dage endog tror at burde bringe menneskeofre.”
Den græske geograf Strabon beretter i sit værk Geographica, at Kimbrerne medbragte en stor bronzekedel til brug ved menneskeofringer.