Den grønne Kanal  90,4 MHz FM

Radioskolen i det 21. århundrede. 

Radiouniversitetet Redaktion, Teknik og Administration.

FM- radio og antennens konstruktion, for bedste modtagelse:

Det giver en række fordele at overføre radiosignalerne v.hj.a. frekvensmodulering. Radiostøj fra boremaskiner, køleskabets elmotor osv. kan filtreres fra, så lydkvaliteten bliver langt bedre. Til gengæld kan de ikke række længere end 50-60 km. pga. jordens krumning, da de kun går i lige linie udfra senderen. At man overfører signalvariationen, altså radioprogrammet, med FM betyder at man vil sprede sig lidt udover den bestemte frekvens, der jo moduleres på, således at man bruger mere båndbredde end ved AM (det amplitudemodulerede signal), hvor frekvensvariationen er mindre og utilsigtet, idet der jo ikke moduleres på frekvensen, men på amplituden, altså styrken (modsat frekvensen). For nu ikke at bruge for stor plads på radiobåndene er man enedes om at anbringe alle FM-stationerne i det ultrakorte bånd (UKB =FM) med 10 meters bølgelængde og ned til kun 1 meter. Da en frekvenssvingning ikke fylder meget her, kan man anvende bedre modulation, der også giver bedre kvalitet på typisk den klassiske musik, med større krav til variationsmuligheden, end når det blot drejer sig om talesprog (eller morsesignaler). FM-radio er altså kvalitetsmæssigt langt at foretrække til typisk radio med musik, lokalt.

Man skal altså anbringe sin antenne højt for at kompensere for jordens krumning (både sender og modtager), og der anvendes en di-pol antenne. Dipolen kan meget udmærket være en gammel VHF-antenne (very high frekvens= UKB) der typisk sidder på masten fra tidligere TV-modtagelse på dette bånd. Nu kan alle TV-stationerne tages over UHF i stedet, så den gamle fjernsyns-antenne passende kan genbruges som særdeles udmærket FM radioantenne. Alternativt kan en længere ledning udmåles så der på midten findes et stykke på ca.½ bølgelængde, hvorfra endestykkerne føres sammen igen og forbindes til de 2 indgange i stikket til FM-antenne 

                                    

      

Reparationsteknik og udvikling: Lodning for reparationsteknikeren.

Vi bygger   Krystalmodtager  til AM-båndene.                                          Grundig byggevejledning til vores printudlægning:

Vi skal bruge et søm der er glødet på fx. gasblusset. Det glødes på fuldt blus, hvorefter det langsomt afkøles, således at jernet bliver blødt og med bedre elektro-magnetiske egenskaber. Der vikles lidt isolationsmateriale omkring sømmet, så den isolerede kobbertråd ikke vil blive beskadiget når den vikles stramt og omhyggeligt om. Vi kan bruge en stump papir der limes om det anløbne søm. 

Vi lægger nu omhyggeligt den isolerede tråd fx. litzetråd omkring i et antal vindinger der tilsvarer det bølgeområde vi ønsker at fange ind. Antallet af viklinger vil kunne varieres fra 25 til 75, og 40 til 50 anvendes ofte. Er der mange viklinger fås lange bølger i modtageren og omvendt vil få viklinger give korte bølger. Når vi har viklet og evt. sikret vindingerne med lidt karlsons, eller anden,celluloselim sørger vi for at enderne af tråden, i begge ender !, af-isoleres ved, enten at skrabe kobbertråden fri for isoleringslakken eller ved, for litzetråd, at brænde enderne lidt og så skrabe kobberet fri for kulsnavset før hver ende loddes fast. Tråd-enderne loddes eller forbindes evt. med et par stik til henholdsvis "jorden" i den ene ende og antennen i den anden ende. 

Der skal nu indsættes en kondensator mellem jord og antenne (på samme måde som spolen altså, gerne samme sted), og passende kan hertil anvendes en drejekondensator såfrem vi ikke vil anvende spolen til at justere på , hvilket gøres ved at tråden vikles på pap- eller plastrør der så kan rumme en løs ferritkerne, der må indkøbes , idet den er specielt fremstillet af forskellige metaller som tillige med jern kan være fx.nikkel, kobolt og aluminium og sammensintret i dertil indrettede ovne.

For vore kerner gælder det at de skal være lette at magnetisere med de elektiske strømme, men ikke skal beholde denne magnetiseringstilstand, iøvrigt. Det glødede søm er et billigt og rimeligt alternativ, der selv kan fremstilles så det anvendes til den første spole vi vikler. Flere spoler kan selvfølgeligt sættes klar til anvendelse v.hja. omskifter-kontakt der på midterste forbindelse loddes til antennen og på hvert af de to øvrige kontakt-ben, den ende af spolen der ville skulle være forbundet direkte til antennen, mens den modsatte spole-ende jo er forbundet til "jorden". Der er på vort print lavet en extra "ø" fx. til at pålodde denne ende af B-spolen til. 

Fra antenne-"øen" lodder vi dioden over til "udgangs-øen", hvorfra den ene forbindelsesledning til enten HF-telefonen eller evt. forstærker tages ( fra påloddet loddeøje !). Der er på printet en "ø" i midten til antenne, spole og (dreje-)kondensator og udenom det hele er "jorden", mens en "ø" er placeret midt imellem beregnet til at den ende af dioden med den sorte streg loddes på her (der er herfra plads til et par yderligere komponenter der vil forbedre opstillingen når vi fx. anvender forstærker. Disse er en kondensator og en modstand, der loddes fra "udgangs-"øen" og over til "jord"), men husk at det for diodens vedkommende er vigtigt at vende den rigtigt, dvs. med den sorte ring i den retning der er angivet med en streg på tegningen herunder:

                       

På udgangs-"øen anbringes et loddeøje el.lign., der anvendes til udgang til HF-telefon eller forstærker.Den anden udgangsforbindelse tages fra jord ved et loddeøje isat til dette. Til sidst påloddes forbindelser til luftantenne og jordkabel fx. som stik til anbringelse af bananstik påsat de externe forbindelser. Det sjoveste er måske at få arrangementet indbygget i en kasse gerne af metal således at "jord" kan være chassis’et (kassen) og drejekondensator, spole og 0-ledning til forstærker /telefon forbundet hertil.

Antennen fx. 30 mtr. kobbertråd udspændes på tværs af andre (el-) ledninger, højt og frit. 6 mtr. fra den ene ende forbindes antennen med modtageren via en ledning, ligesom jordledningen føres til jordspyd i jorden eller til et koldtvandsrør eller andet med jordforbindelse. Antennen ophænges isoleret fra jord. Modtagelsen er sandsynligvis bedst om aftenen. Fra antennen går ledningen til spolen, drejekondensator og krystal. Sidstnævnte føres til "I" på forstærkeren (fx Br306), medens chassis’et føres til 0 på forstærkeren                                    

Vi bygger nu forstærkeren (Br 306) samt evt.strømforsyning. Fra "U" på forstærker føres ene ledning til højtaler medens den anden tages fra "0"-øjet. Der isættes evt. mini-jackstik til dette, ligesom evt. en ledning med stik monteres til strømforsyningen, der skal være iorden, så den ikke kan medføre fare for stød.

Husk altid at starte med at optælle og kontrollere komponenterne så alt er klar. Mange glemmer dette og mangler så pludseligt noget når forretningen er lukket. Husk korrekt loddetin til elektronik, loddekolbe, der ikke er for stor, evt. tinsuger og en holder til hjælp når der skal loddes. Endvidere bide- og fladtænger . Og husk nu at passe på loddekolben, der er meget varm, samt husk at få checket alt stærkstrømselektronik inden brugen.

Og så er det bare igang                        Der bygges bagefter fx. mono FM-radio med egen forstærker.

Priser (radioskolen år 2002): Samlesæt incl. HF-høretelefoner ca. kr. 200, HF-høretelefoner kr.30, medens nye drejekondensatorer er skaffet til en billig penge. Også isoleret kobbertråd haves altid på lager. 

Kopier af vort Undervisningsmateriale kan leveres.

Vi holder også foredrag på skoler og klubber, for yngre og ældre...

Med venlig hilsen radioskolen v. D grønne Kanal  mailto:dgkanal@worldonline.dk

        forsiden                             radioskolen                     radiouniversitetet                        navigation