Den mest seriøse film om en rejse i rummet, Stanley Kubricks. Rumrejse år 2001:
Under månens overflade er fundet en 4 mio. år gl. monolit, der sender signaler til Jupiter og derfor sendes en firma expedition afsted for at klarlægge fænomenet. Computeren Hal forsøger at slippe af med besætningen, men det lykkes den sidst overlevende expeditionsleder  Dave Bowman at koble computeren fra , ved at fjerne ram-hukommelserne en for en. Han flyver nu videre mod Jupiter, men fanges af et psykedelisk hul og ser sin alderdom og legemet dø. Monolitten er en extra dimension, energimaskinen, og ifølge manuskriptforfatteren A. Clarke kan den udlægges som vores egen personlige tolkning af  årsagssammenhængene med vort liv.

                                                                           
Ideen til handlingen er fra en roman om den sorte monolit, der er en alarm som advarer om menneskets udrejse fra jorden. Menneskets epoke er meget kort, knoglekøllen bliver til rumskibet på kort tid. Men hvis vi overvinder tiden i rummet, kunne vi ramme et ormehul i rummet og derved overvinde dimensionerne. Da afstandene er overvældende må tiden overvindes for at rejse til de nærmeste omgivelser. I Kubricks film gøres  det ved computerstyret dvale af kroppen ved 3 grader. Vi ledes til eftertanke over universets gåde: Man kunne jo  tænke at de sorte huller og "Big Bang" er "pumper mellem dimensionerne", der holder energi-ligevægten, poetisk udlagt sådan en slags forbindelse med højere dimensioner med større magter i hænde osv. Der er en extra dimension, symboliseret af monolitten og tiden, men den skal måske ikke findes i rummet.  Filmen gir ikke færdige løsninger, men mange spørgsmål til mennesket og dets samfund.

Tid, rum og udstrækning
For at skabe udstrækning må en dimension forbindes med en anden. derved haves en linie, hvis kvadrat er et fladt billede, som hvis det gives en tredie dimension, danner et rum, en verden hvor biologisk liv så kan opstå med tiden. Fanget i tiden, som vi er, ville opholdet i en overordnet fire-dimensionel verden, kunne frigøre os fra tidens regime og muliggøre andre fantastiske og mirakuløse ting, som at være usynligt tilstede.

Filmen behandler en række philosofiske temaer: Genfødsel, mandens kamp mod maskinen, ånd og følelser mod matematisk beregning, livet alene i det gigantiske lydløse, mørke rum og tid/rum paradoxet om afstandene og menneskets korte momentvise tilstedeværelse i rummet i forhold til rejsetid for blot radiosignaler. Computerens fejl og regime, den kan mundaflæse og hygge om folk, men er ond. Den planlægger og beslutter at ofre folk for en højere sag, men den har sine fejl. Mennesket må genvinde kontrollen over dets samfund.

                                                                                  Månen

                        
Computeren HAL (9000) analyserer og agerer med følelser og bliver bange og ender som mentalt forstyrret, der synger Daisy, Daisy give me your answer do... som maskinens skæbnesang mod sit endeligt.
Musikken i tomrummet der dvæles ved er fx. Ligeti, Strauss d.y. Richard Strauss og Acram Khatchaturian
                                        Effekterne er utrolige og skabt uden computer, men inspireret af LSD oplevelser.

                                                     
                                                                                                                                                                                            Jorden
 
                                                                                                               Neanderthalmandens fodspor i Italien

                                                                                
                                                                                                       Space of the apes