Princippet i årskalenderen.  Engelstrupstenen dækker tiden for svinets svangerskab.
 Herrestrupstenens oprindelig placering, som den så ud ved fremdragelsen, er vist på tegningen øverst på siden. ref. nordisk tidsskrift for oldkyndighed 1832 
Da jeg for en årrække siden så et sort hvidt billede af Herrestrupstenen, som den benævnes var det i et gammelt hæfte fra Nationalmuseet og det gav ideen til at optælle roerne for at udfinde systematikken, der råbte på at blive afsløret. Det viste sig at der tegnede sig 53 streger på de øverste 4 skibe, ret påfaldende.
Der tegnede sig nu efterhånden en kalender der ligner den vi bruger i dag, bortset fra at Bronzealderens kalender er den samme år efter år men selvfølgelig med dagsforskydelsen. Den har 7 dages uge, 52 uger med 1 dag extra, der indsættes i vinteren ligesom det ser ud til at skuddagen korrekt indsættes hvert 4 år. Den ældre opmaling af Herrestrupstenen fra Ods hærred gav ideen til denne undersøgelse af skibene, men adskiller sig fra nogle senere opmalinger, men der ses stadig overensstemmelse med nøglen. Herunder er forårsskibet slået sammen med ½ sommerskib, således at hvis man efter at agterstavnen er nået på kalenderen, så går tilbage igen er efterårsjævndøgn nået ved den store sol. De 2 halvdele udgør så tilsammen hjulkorsets sommer årstid (og sommerskibet) ---praktisk matematik! Man har så et skib der kan bruges hele vækst-tiden, selvom stenen ikke var stor nok til hele sommerskibet, der så er "foldet sammen" (spejlet). Vi har jo ikke grundfjeld i Ods hærred, så man måtte ty til marksten, om det nu er en af årsagerne eller ej. Skibets 20 angivelser er i øvrigt halvdelen af koens drægtighed på 40 uger, så hvis man går tilbage igen mod start efter uge 32, slutter man i stævnen med resultatet af parringen ved samme streg/sted 40 uger tidligere, nemlig kalvens fødsel+/-. Kvæg-vækstens tid er spejlingen af Engelstrupskibet  og det kan have medført mærkedage eller uger, som en hyldest til matematikkens regime. Her foldes over "midt sommer tid, el. midtskibs" (ikke vor midsommer/sct.Hans). Dyret i skibets slutning er svinets drægtighedsperiode fra de små dyrs avl. Engelstrupstenens kalender er altså bl.a. en dyrknings- og drægtighedstid-beregner. Bonden har så kunne bruge stenen helt konkret og nøje fulgt drægtigheden og mærket sig tilstanden ved mærkeuger som halvvejs henne osv. Det er blandt de ting en bonde laver til alle tider. Hestens betydning er vigende i forhold til koens (og fæets) indgående relation til mange kalendere og deres (overvejende symbolsk-mytologiske) ristningstemaer. Der er egentligt tale om hellige køer på billederne, men de opfører sig som rigtige køer skal opføre sig og det letter jo vort oversættelsesarbejde ligesom den konsekvente tegn-systematik de vise bønder har overleveret til os i eftertiden. 
Bemærk at bl.a. Bjørnstadsskibets begyndelse ligner Engelstrupskibets med årets start og højeste sol.
       
Som et forsøg har jeg her indsat årets kalenderuger på Engelstrupstenen fra Ods hærred. Skibets stævn repræsenterer forårsjævndøgnet og så følger ugerne, i form af "roerne". Så-festen (for guden Frø? uge 16, mrk. grønt) ligger så fra 13-19 april, derefter følger 1 uge for de små dyrs avl, så 1 for de store, så mandens uge og den sidste uge er for foreningen med naturen og afslutningen på forårsriten. Se artiklen om Bronzealder. Forårsritens tidsopregning er også motivet på stenen fra Randers museum, der ses øverst. Den er udstillet på hovedet, men her vendt om! Forårsriten er nok det hyppigste motiv blandt helleristningerne, men set fra forskellig vinkel, akademisk eller religiøst mv. Guldbracteaten herover yderst tv. (dvs. medaillon) viser en lang række sammenfald, tidsudmålingen med ugen vandret og forår lodret, forårsdansen, krogen, englen på solen (eller fra gryden som på Gundestrupgryden) dobbeltsol-blenderen fra Kivik-graven oma.
På Engelstrupstenen danses om genfødselsgryden og manden viser piktogram for ½ sol (swastika, der genfindes på bracteaterne fra senere tid) Denne artikel er kun en kort forsmag på mine undersøgelsesresultater, der vil blive publiceret løbende. 

Herunder ses en solrunddel fra Simris som vi kender fra kalkmaleriet herover, hvor luren trutter til saxedansen og forårsdansen, som de græske dansere, herover th. danser på et par postkort fra Thomas Diges rejsesamlinger. Manden på nederste postkort har hævet begge arme som efter forårets jævndøgnshyldest. Manden på Engelstrupstenen har endnu armen sænket dvs. før jævndøgnets hyldest attitude, hvor armen så ved jævndøgn hæves
Billedet fra Simris herunder er optaget af Ture Grønborg.

Vifte med Hjulkors, der også har skåltegn. Den er symbolet på årets gang, som viften drejer og skåltegnet må så relateres til hyldningen af den drivende kraft i form af arbejdet der udføres af naturkræfterne herunder selvfølgelig mennesket. På kalkmaleriet har viften ikke 4 eger, som dette hjulkkors i Simris, men jeg har en teori om at antallet af eger er blevet brugt til at vise mærkeuger, udfra den anskuelse at de var overordentlig indlevede i en matematiske anskuelse af verden og man har lagt vægt på aparte anbringelser af egerne i forskellige ristningsvifter. Egentlig ret indlysende, idet et forsøg på at holde rede på dagene i årets cyklus (og følgeligt årenes gang), noget der er vigtigt af dyrkningshensyn, uomgængeligt vil føre til forsøget på en talmæssig, en matematisk forklaring, som så skal udlægges pædagogisk for de religionssøgende i en bestandig form til eftertidens generationer, ligesom opmåling af markerne, afgrøder og lign. er matematik, så man har anskuet, at tallenes magi har været medvirkende til driften af den årstidscyklus dss. hjulkorset, som agerbruget er afhængig af. Moderne magthavere bruger i øvrigt også statistikken som reguleringsværktøj og vor kalender tæller arbejdsdage og angiver helligferier og helligdage. I dag lægger vi mere vægt på enkeltdage i kalenderen frem for arbejdsuger, et levn fra middelalderen populært sagt, og netop selvom daglejeren er forsvundet og de fleste vel har fast månedsløn, der jo mere ligner årstids- og ugeopdelingen i helleristningerne med deres hjulkors og skibe. Man kan se forskellige fremstillinger over samme betydning: Helligfejringen af ugerne, solstyrken af ugerne, optællingen af ugerne og årstidsfesterne, som er opmærket med mandskabsstreger af speciel udformning. Det er utrolig morsomt at se, at alt passer som efter en regnemaskine og at mange umiddelbare gådefulde ristningers betydning nu løser sig med den større indsigt i de pædagogiske fremstillinger som helleristningerne også er, men især fordi vi nu har en (evigheds)kalender, at hæfte myten på som kronologisk hjælp. Senere vil man lettere kunne godtgøre, om der er statistiske opdagelser, der kan hjælpe vdr. ristningernes indikation af specielle geografiske sammenhænge evt. centraliserede. Det kunne tænkes at de forskellige områder har haft speciale i elementer i rite el. myte, så en rejse mellem kulturfællerne ville kunne oplære den rejsende til en mere præcis eller populær fremstilling af denne matematikkunst, som det hele drejer sig om. Det er korte rejser på 1-3 dages rotur for en bronzealderbåd med godt mandskab.

Introduktion
Systemet fungerer som en regnemaskine. Først tælles dage i en lille båd som har seks roere, og lader båden selv være helligdagen, der evt. i myten bæres af en kæmpe (jætte). Når der er talt en uge sammen, afmærkes ugen på rette plads i ugekalenderen, der består af de 4 skibe over ugebåden, i form af øverst et forårsskib, der kan have lidt varierende udseende ligesom vinterskibet, som er det korteste og anbragt nederst. De sikre udgangspunkter er sommerskibet med 14 angivelser og som starter ved sommersolhverv og så efterårsskibet, der følger med sine 17 roere, inklusive stævn og bagstavn, hvis der er kølplanke og ellers udelades de sidste i optællingen.   
Øverst ses solkorset der betyder 1 helt år. Ugebåden danner ugerne, der fylder skibene. De 4 skibe danner et år, solkorset, der deles i de 4 årstider af korset efter samme princip som vort ur deles af tallene.
          

Her ses en række udgaver af avlskalenderen og tiden for forårsritualet.
Jævndøgn mærket hvid, tornens tid blå, såfestugen grøn,  dyrenes 2 uger rød, menneskets uge gul og naturens og rokæmpens sort.
Øverst er tornen mærket med prikker, og dyrenes og menneskets uge hænger sammen, mens naturens udgøres af sværd og jættehoved med næb, samt årsskjold med korset, der har afmærkning af årets start ved forårsjævndøgn. Mennesket repræsenteres af et hoved og et ben!
Derunder ses skibets stavn som jævndøgn og på skroget tornen m. blå, så m. grøn og en rød (evt. rykket en uge? jvf. 3.ill.), mens resten er beskadiget. De vanlige ikoner ses. Manden med hyldest efter jævndøgnet, anker, den døde mand m. gul og den tomme gryde med rød. Mandens mærkværdige hoved er velsagtens gryden, ligesom den runde cirkel med 12 (måneder?) omkring gryden som månedansen. Jeg er nået til den foreløbige teori at der er 3 elementer i ritualet: Årstidsdans med 2 hold på 4 (el. evt. 5+3), løbet gennem årstiderne og månedans med 12. Dette ritual er stadig uopklaret i detaljer, men vil i sagens natur nok tiltrække mange studier nu.
Tredje billede viser et skib med de samme uger i overensstemmelse med de øvrige mange dokumenterede i materialet her på sitet. Man ser den døde mand på tværs bagest i skibet th. samt et skib med tidsspiral som skilt. I starten tv. i skibet ses solviften (ligner anker) og der ses som andre steder det jeg vil kalde sædcellerne! Den ene udspringer af en tvi. Der ses samme ikon længere nede hvor det afmærker en begivenhed imellem dyrets ben og evt. mennesket (og ikke såsæden!). Der kunne tegne sig flere specielle uger eller mærkedage der bare ikke er helligdage og derfor mindre iøjnefaldende umiddelbart, fx. markeret her tv. som den døde på tværs af avlstidsskibet som var han en del heraf. efter denne uge ses længere nede angivet sleven som start på denne periode, der slutter ved solhverv, som fremgår af de 4 nummererings årsskibe dokumenteret andetsteds.
Fjerde illustration tv. viser samme mønster på skibets skrog (dvs. Perioder/festuger i den religiøse båd), samt spydkæmpen (grydejætten), hyldestmanden med 5 fingre, husdyrene, som indbefatter mennesket. Her indledes avlstidsskibet med husdyret der støttes af jævndøgnsstævnen, med dens slangeform der synes at være et billede på solens gang omkring jævndøgn. Efter tornens tid (m. blå) er skåltegn for såoffer inden såugen (m. grøn), så et skåltegn efter de små dyrs avl og et efter menneskets (m. gul), men inden naturens (m. sort). Foran ses den døde mand, der følger naturkæmpe, (der ikke er medtaget her) igennem skibet med hul i, men man ser avlsdyrene, både de store og de små, samt evt. sædcellen!
Det sidste skib er forbundet til årshjulet. Naturens uge er relateret tiden i form af hjulkorset, lidt som øverst. Tiden drives af ritualet for avlen og naturkræfterne. Der ses jævndøgnsmanden med swastika-arme og en med begge arme hævet til hyldesten efter jævndøgn, når tornens tid går ind og man skal tage afsked med naturkæmpen og fylde vækstgryden.

Herunder ses avls-ugerne og i tillæg flere specielle mærkeuger eller -dage under rælingen. Under rælingen findes de religiøse fester, kan vi forstå. Man fejrer en uge for solviften og sleven eller sejl der ses under, dernæst vinkel, såfest-afslutningen markeres med streg, så sædcellen (rød cirkel) ved streg under (og mellem) dyrets ben/dvs. dyreavls-ugerne. Slutningen af menneskets er markeret og 2 uger senere ses sleven under markeringsstreg, der er libationens indledning, samt den døde mand, der tydeligvis aldrig nåede at hæve begge arme til hyldest af årets genfødsel. Efter et skåltegn ses den sidste mærkeuge, der så er 2 uger før solhverv. Nogle af disse religiøse angivelser er anbragt imellem ugerne, hvorfor vi må tolke det som aftenen og natten imellem ugerne. Den sidste her er anbragt sammenfaldende med ugen ovenover (og kan så være hele ugen?), hvilket der kan findes svar på, ved at studere andre skibe med religiøse perioder altså angivet på skroget eller som her under fribordet/rælingen på forårsskibet. Andre typiske og forventelige symboler findes som spydkæmpen, hvis spyd også er et skib som han bærer. Han har rejst fallos og næb-snude. Solhverv er faktisk ikke inkluderet her. Dets symbol findes altid på sommerskibet, så man havde et sikkert holdepunkt i det af solen definerede symbol, og selvfølgeligt vist som sommersolhvervets fulde sol. Her startede kæmpernes kamp, som nok er det anslået næstvigtigste billedtema, uden at jeg dog har statistik på det, idet jeg fokuserer kvalitativt på oversættelse, men ikke lokal billedstil osv.
      Billedet A tv. illustrerer godt, den forskel der er på kalenderen, matematisk og religiøst. Der er åbenbart brug for begge angivelsestyper  på en gang her. Solkalenderen over rælingen og de religiøse tider under. Med så mange helligtider, har det ikke været overenskomstaftalte ferier, men fester har givetvis været afholdt og deres placering kender vi så nu.
Læg mærke til den specielle fremstilling af avls-ugernes hoveder (grøn, rød, gul) og jævndøgnsmandens arm, der danner et kors med en hellig-streg  (morgen?) , meget veldisponeret kunst, men med lokalt udtryk for samstemmende ikonografi.

     Nedenunder ses samme type avlsskib, men her er menneskets uge underlagt husdyrenes, modsat naturens. Måske er mennesket at forstå som et af solens husdyr. Den mærkelige figur yderst tv.er de 2 sammensmeltede kæmper, lidt ligesom på spillekort eller trapezartister der drejer om en akse. Vækstens kæmpe har solblenderen på den ene arm. Årets vinkel ses relateret, ligesom solcirklen, der kommer over horisonten ved jævndøgn, når årets cirkel brydes for at hæfte på et nyt (for)år osv.

Tornens sidste uge og såugen udgør her evt. tvien. Gryden findes i tidscirklen, der starter mellem tornens 2 uger (og tømmes evt. gennem hullet i gryden angivet ved slutningen af forårsskibet). Horisonten bliver her derved også til jorden, der beriges af libationen. Skibet her har ingen streger på skroget. Det var mere verdsligt og relateret jordens biologi, end religiøst. Meget spændende ville det være at studere denne forskel i forhold til geografien, så man kunne bedømme om områder (herreder) adskiller sig ved forekomsten af flest religiøse eller verdslige skibe. Tanken er nærliggende at der har været rituelle forbindelser mellem områder, så vigtige helligsteder fx. har samlet bidrag fra større områder osv. Det tager ikke længe at ro et bronzealderskib imellem områderne, hvis mandskabet ror godt til og vejret arter sig. Der har måske også været herresæder, hvorfor hærrederne er skabt til hærens støtte, hvilket forklarer det resoursekrævende rituals anvendelse. Man kan ofre fanger til jorden, men uden fanger er det et stort offer for de begrænsede samfund at yde. Vi kender det fra Ægyptens hvor man opgav menneskeofringen i en lang periode, indtil vor periode, hvor nogle meget spændende sammenfald ses, fra Apophis og farao Ahmose til mindst Ramses 6s tid.
 
Andre exempler på samme tidsrum   
På vanlig vis. Læses fra venstre

Læses fra højre: Dyr , mand og Kæmpe ses, dvs. avlstiden.
Det er et religiøst anskuende skib, om riten. Hestens ører kan markere tornens uger, såugen har hyrdestav, dyrenes 2 uger involverer mandens (gul) ene ben, mandens uge er det andet ben og bagefter tv. ses kæmpens. Naturkæmpen markerer inkl.. bagstavnen-tv. 6 uger med de 2 ører på hækken, hvilket er perioden før solhverv.

Den døde jævndøgnsmand er meget ofte afbilledet, som her. En slags vejskilt som hjælp.
Starten på avlstiden er her indrammet af (tomt) svangerskabssymbolet/højsymbolet, der også er grydesymbolet. Ved eftersyn skulle solhverv (rød) her måske have været angivet ugen før, da der jo er 10 uger inden, målt fra såtidsugen (grøn) og uden solhvervsugen inkl. Men kan måske tolkes anderledes. I sagens natur er der en del krinkelkroge i oversættelsen og et stort arbejde i alle ristningernes finurligheder, men omvendt er det velsagtens simplere at forstå end mange bogstavsprog.
Måske er grydens skib/båd den extra dag der mangler efter de 52 ugestreger.
Båden/ugen har så kun 1 dag, undtagen skudår hvor den vel har 2.

her ses periode på 21 uger, der svarer til de små drøvtyggeres svangerskab. Et husdyr er vist som hjælp, så vi ved hvad mærket betyder.

Før forårets komme og det nye år. En dag skal sættes ind inden og skudberegning skal huskes separat.

                                                          

Rageknivenes ikonografi: Kniven øverst tv. viser avlsugerne ligesom Engelstrupstenen og barsel i et årsskib. Hvor avlsugerne er forbundet til skibet vises barselstidspunkt. Alle motiverne her er relateret/hylder foråret (+evt. ugedagene)

I forbindelse med studiet i kalenderskibene faldt rageknivene tidligt i øjnene og selvom det er et eget nyt felt, vil jeg introducere lidt til knivene som er så vigtige i kulturen og relateret kalenderskibene ikonografisk. Princippet om 6 ugedage, her tidsspiraler og båden som den 7. ses tydeligt herover, hvor en af hverdagene følgeligt er repræsenteret af en sol, så den har været særlig relateret helligdagen, altså båden selv. Den ses at omkranse hele ugen og selvfølgeligt med krogsymbol i stævnen i form af rovfuglen, der har fanget vinteren (fisken). Der ses jævndøgnsstævn som symbol bagefter og hyrdestav for mærke dag, så det også kan være forårsskib samtidig og det er et kendetegn at de gik højt op i at det var rendyrket symbolik der afbilledes, så alt har betydning som symbolsk lag. Det er ikke tilfældige billeder af hverdagsliv, men tro og rite, som den hævdes. Man ender derfor med at sidde og tælle markeringer, fordi der er en betydning af alt der ses.
Den øverste kniv var en udfordring, men nøglen blev avlsskibet, der tegnede sig under optællingerne af bl.a. det skib der ses hvis kniven drejes, ofte traditionelt kaldet solhesten. Avlskalenderen ses heri analogt nøglen for avls-ugerne, tornen, så, 2 dyreuger og mandens der sammen med den efterfølgende er forbundet til knivens lange skib på det punkt i skibet, hvor barselen vil ske hvis befrugtningen sker efter kalenderen dvs. på mandens avlsuge, mrk grøn (her inklusiv naturens uge). At der vises en uge på rageknivene, mens mange andre viser årets skibe, kan betyde at den uge der vises er en speciel uge, måske årets første. Anvendelsen af disse knive anses at være til barbering og så ville det være nærliggende at foreslå at man barberede sig på (eller dagen før) helligdagen, da den eller de nu netop er markeret på nogle knive. Måske har de også været anvendt til offer-riten, men på ristningerne ses denne kniv ofte med udseende af en persillehakker med kun et greb. Også seglen og sværdet kan evt. være (symbol på) knivens æg.
En ragekniv fra Gislum Herred viser de 2 kæmper med hornhjelme og økser i en båd samt gudinden hvorfra tiden udgår som en snor eller slange der ender i en spiral. Gennem genfødslerne skaber frugtbarhedsgudinden tiden af jordens kraft og sammen med kæmpernes virke, kunne det oversættes. Hun skaber tidsbåden, som de 2 øksekæmper ror fremad som mandskab. Mytekvinden er frugtbarheden og mytemanden er arbejdet. Kniven fra Gislum er desværre meget medtaget, men det vi dog tydeligt kan se stemmer godt med myten som den fortælles de andre steder. Det er interessant, at det ser ud til, at der kun er disse symbolske personfigurer, når man indregner manden, som stammer fra grydekæmpen, dvs. sommersolens kraft, men skabt af også jordens kraft vha. den mytiske kvinde som har hunden som ledsager.

Rageknivene er hyppige at finde i stormandsgravene, så det kunne tænkes at kniven betragtes som en vigtig del af det forårsritual, der oftest er afbilledet i ristningerne. Gravhøjene i bronzealderen er typisk sten- og store grusbunker, skabt af flere gange, men hvert trin med en betydelig arbejdsindsats. Man har gerne brugt en naturlig bakke at ligge højen på, så den synes mere imponerende. Man starter måske med en stengrav med egekiste og dynger herover fx. sten og grus i 1,5-2 meters højde indenfor en randkreds af store sten. Der tegner sig et billede af at man har begravet personlige effekter som ragekniv, knapper og sværd mv. sammen med ejeren ved hans død, mens hellighyttens remedier blev ofret i mosen fra tid til anden som del af riten, måske ved præstens begravelse. En meget vigtig ting er derfor det store ressourceforbrug som det religiøse krævede. Ved at kaste store værdier af især mennesker og metal bort, må man forstå at man har måtte arbejde hårdt for at rejse disse værdier og ganske sikkert har stormændene haft store krav, for at kunne opstille krigskarlestyrker og lokalt ofre rituelt og begrave arvegodset i en omfattende grusdynge. Det er vel mest tænkeligt, at det starter med familien og dens grundlægger, men ender med en herre(mand) som har fæstebønder under sig og som kræver mennesker, dyr og korn som beskyttelsespenge og med generel hals og håndsret over de ydende. Et embede er altid afhængigt af den der forvalter det og senere tider viser, at en endog skånselsløs forvaltning er at forvente af magthavere. Højene er evt. brugt til at skjule riteredskaberne, da de er blevet forbudt ved andre religioners overtagelse, som om man ville grave dem op igen eller i hvert tilfælde behandle dem med stor respekt trods den store værdi guldet har haft og kunne have indbragt ved salg.

Det er vel tænkeligt at gudinden er identisk med Frøj og her er det naturkæmpen som kopulerer med hende mens hunden ser til. Kivikmotivet viser oksen og nedenunder processen i gryden med 2 ofre og dobbeltsolblenderen, altså genskabelsesprocessen og ved siden af de 4 årstider. De 8 kutteklædte kan være en speciel kvindedans om gryden eller sjæle der skal tilbydes guderne. Det er interessant at de er delt op i 3+5 og ikke 2x4 som det ellers ses. Nedenunder er der opdelt de forventede 2x4 hvoraf en (ofret) er angivet med fadet ved halsen. De 2 i gryden gange 4 årstider er 8 og det er jo det der ses nedenunder.

Grydens facon kan nok variere men den fra Maltbæk ligner ret godt Kiviks omegaform. Forlægget for gryden er givetvis en lergryde, men senere købes vel en ny offergryde, når den gamle ofres til mosen. Derfor kender vi mange udgaver af gryden: Som en bronzespand med etruskiske eller romerske motiver, lerkrukken med lerkopper og måske træslev som tilbehør osv.

Stonehenge er ældre, men var måske starten på kalendervidenskaben. Ofret til jorden ses at ske som libation med gryde-slevene i slutningen af forårsskibet.

Vi begynder nu at forstå handlingen. Her er det forårsriten med genfødselscirkel, forårspictogram med de 2 løftede hænder, gryderitualet i midten med ofringen af den 8., de 7 andre deltagerne i ritualet, endnu en med forårspictogramhænder.
4-stjernen tv. er nok de fire dansere om gryden, hvoraf en blir kroget. "Fuglefødderne" er dansetrinene. Det lodretstillede skib er forårsskibet, der detaljeret forklares nærmere i opdelingerne th. herfor. De nederste mænd er sommerens gang. Sutskoen er jorden og evt. rite-huset hvor dramaet udspiller sig, for frugtbarhedens skyld. Guden der holder et åg, hvor jeg har anbragt en mand i saxen, kunne være Frø eller Baal, men betegnes ofte i dag som Thor og er af senere oprindelse end bronzealderens ca. 1700-500 fvt.

Jeg har læst danseinstruktionerne og lavet en skitse til saxedansens trin om gryden. Der findes blandt ristningerne interessante ting som regnebogen fra Askum, Barsels- og fødselsinstruktioner og især avlstabeller til beregning af husdyrenes barsel.

næste artikel her   oversigt    hovedartikel           kæmpen